Vikingetiden og vikingerne i Thy

Hanstholm Camping

Hamborgvej 95

7730 Hanstholm

Danmark

VIKINGER VED VESTERHAVET

VIKINGETIDEN & VIKINGERNE I THY

VIKINGETIDEN

 

Vores fortid opdeles i tidsaldre, der forud for vikingetiden afløser hinanden i rækkefølgen stenalderen, bronzealderen og jernalderen. Vikingetiden ligger i slutningen af jernalderen og i starten af yngre middelalder. Starten på vikingetiden defineres ud fra vikingers angreb på klosteret Lindisfarne i England i  år 793.


I vikingetiden (793 til ca. 1050) forvandlede mange bønder sig til søfarere og såede dermed kimen til Danmark som søfartsnation. I vikingetiden boede mange bønder i landsbyer ud til havet, så de både kunne dyrke jorden men også fiske og sejle. I starten roede de, men så kom sejlet til og fik stor betydning. Sejlet gjorde det muligt at komme langt omkring ifht. både handel, plyndringstogter og siden bosættelser.

 

Vikingerne var dygtige kriger og strateger, der via deres eget ”efterretningsvæsen” om tingenes tilstand rundt omkring i Europa bl.a. udnyttede politisk uro og interne stridigheder til angreb. Vikingerne kom vidt omkring til bl.a. Middelhavet, Nordafrika, Mellemøsten, Centralasien og Nordamerikas nordøstkyst. Nogle steder blev de og spredte dér den nordiske kultur, andre steder vendte de tilbage fra og tog fremmede kulturer, skikke, handelsvarer og mønter med hjem til Skandinavien. Vikingerne var andet og mere end dygtige krigere, de var også gode håndværkere og handelsfolk.

 

Mens starten på vikingetiden fastsættes til år 793, er der lidt flere bud på, hvornår vikingetiden endte. I 1035 dør Knud Den Store, der på det tidspunkt er konge i både Danmark, England og Norge, og det er enden på det, der hed Nordsøimperiet. Religion og tro spillede formentlig også ind, idet katolicismen og kristendommen med tiden udmanøvrerede vikingernes tro på de gamle guder. Dertil kom en række mislykkede eller aflyste vikingetogter, og vikingetidens slutning defineres, ligesom dens begyndelse, ud fra oplysninger om noget, der skete i England. Enten året 1042, da den dansk-engelske kong Hardeknud døde, hvilket blev enden på nordisk herredømme over England, eller 1066, da den normanniske hertug Vilhelm (Erobreren) erobrede England. "Ca. 1050" bruges derfor tit som middelvej.



VIKINGERNE


Der er forskellige teorier om, hvorfra ordet viking stammer og hvad det betyder. Her er nogle af buddene: ”Vik” betydende vig, ”viking” betydende en person fra viken, eller ordet ”vikverir” for vik-beboere. Det kan også være afledt af ord som ”vika” betydende hav-mil og afstanden mellem to hold roere eller ordene ”wikan” og ”vikja”, der betyder at flytte/vende og ofte blev brugt i maritim sammenhæng. Det kan have betydet, trætte roere har flyttet sig for at lade sig udskifte af udhvilede roere.


Ordet er altså opstået før vikingerne og var ikke møntet på en bestemt befolkning, men blev efterhånden synonymt med de skandinaviske søfarere, der drog på plyndringstogter. Andre folkeslag kaldte vikingerne for det, de forbandt dem med, f.eks. ”askemænd” (pga. asketræet i deres skibe og langbuer), ”søpersoner”, ”rus eller rhos” (forbundet med roning), ”væringer” (havde afgivet et løfte), ”nordboere”, ”danere” samt diverse variationer af ordet ”hedning”.


 

VIKINGERNE I THY

 

I jægerstenalderen for ca. 12.000 år siden smeltede resterne af isen fra den sidste istid, hvilet hævede vandstanden i verdenshavene. Det forvandlede Thy til et ø-rige, hvor kun de højeste områder stak op af vandet. Et af de steder var Hanstholmen, og havet hed Stenalderhavet. I tusindvis af år gnavede havet af øerne og bølgerne slikkede langs skrænterne og skabte dermed de stejle klinter langs kysterne. Det stoppede først, da havet trak sig tilbage for ca. 4.000 år siden.

 

I vikingetiden var det land, vi kender i dag, stadig ikke vokset sammen, derfor var det muligt at sejle fra Nordsøen og Vesterhavet via fjordarme direkte til, ind i og sandsynligvis også ”gennem” Thy. Den såkaldte Sløjkanal, der lå øst for Thy, kan have været en af genvejene for norske og svenske vikinger, når de sejlede til verdens største ringborg, trelleborgen Aggersborg, der lå ved Limfjorden. Her samlede danske, norske og svenske vikinger i løbet af et år en kæmpeflåde, der drog på togt til England.  

 

Der er stadig vidnesbyrd om vikingernes tilstedeværelse i Thy bl.a. i form af stednavne som Thisted (viet til gude Tyr også kaldet Ti eller Tir), Thorsted med Thorshøj (guden Thor), Frejshøj ved Sønderhaa (frugtbarhedsgudinden Freja) og Helshage ved Hastholm (dødsgudinden Hel). I området findes også Sjørring Volde, hvor der har været bebyggelse i vikingetiden, Madstedborg fra vikingetiden ved Ove Sø, runestenen på Hurup Kirkegård og Tømmerby Vikingegravplads.

 

Tømmerby Vikingegravplads ligger på Højstrup Hede, hvorfor den også kaldes Højstrup Gravpladsen. Den ligger på en mark og består af op mod hundrede høje og højninger samt et væld af bautasten. Nogle sten står ved højene, andre står på højene. Imellem de mange grave, ser man også de såkaldte skibssætninger, der illustrerede, hvor tæt vikingerne var forbundet med havet, der var ”vej” til handel og erobringstogter.

 

En skibssætning er en række sten, der er placeret ved siden af hinanden, så de udgør omridset af en båd, der er altså tale om en spidsoval stensætning. Denne begravelsesform blev anvendt både i bronzealderen, jernalderen og vikingetiden, og det antages, at stenskibet skulle symbolisere den båd, der fragtede afdøde til dødsriget. Skibssætningen kan danne ramme om en grav, der findes indenfor skibets sider eller være et mindesmærke for en død.

 

Tømmerby Vikingegravplads er fra omkring år 800 og dermed fra en tid, hvor vikingerne havde flere forskellige begravelsesskikke, der formentlig hver især har haft noget at gøre med afdødes status i samfundet. På marken er der både små, runde gravhøje, enkeltstående sten og spor efter tre sikre skibssætninger samt antydninger af endnu fire skibssætninger. Skibssætningerne blev rejst som minde om betydningsfulde vikinger.

 

Tømmerby/Højstrup Gavplads ligger ved det, der engang var Tømmerby Fjords østlige bred, i dag er fjorden skrumpet ind til en sø med hedder stadig Tømmerby Fjord. I vikingernes tid var vandstanden højere, og via fjorden kan vikingerne have haft en passage fra Kattegat gennem Limfjorden til Vesterhavet eller anvendt smallere åbninger mod nord og Skagerak. En tredje mulighed kunne være, at vikingerne har kunnet sejle fra Limfjorden via de søer, der ligger lige øst for Højstrup-gravpladsen og ud i Jammerbugten.

 

Gravpladsen blev fredlyst i 1881, og Nationalmuseet foretog i slutningen af forrige århundrede udgravninger, der viste, at gravpladsen er en blanding af grave med udbrændte lig og brændtbensgrave.  Ingen af skibssætningerne er udgravet, så man ved endnu ikke, om de døde har haft rige gravgaver med, og om de blev kremeret før begravelsen.

 

Tømmerby Vikingegravplads er ikke en prangende turistattraktion, stenene ligger spredt over et stort område med vild vegetation, da pladsen har ligget stort set uberørt i hundreder af år. Netop derfor kan du  mærke historiens vingesus, hvis du læser informationstavlerne på p-pladsen, anvender audioguiderne og giver dig tid til at gå rundt og se de mange sten og forestiller dig, hvordan det har set ud dengang, fjordbredden gik helt op til landevejen.

 

Lidt øst for gravpladsen vidner stednavnet Snekkerbjerg om vikingernes afhængighed af havet og skibe. En snekke er en vikingeskibstype, der var et let ro- og sejlskib.  Ordet snekke indgår i omkring 100 stednavne langs de danske fjorde og kyster, ofte hvor krigsskibe har kunnet ligge skjult for fjendtlige skibe.

Find os

 

 

Hamborgvej 95, 7730 Hanstholm, Denmark

Telefon: +(0045) 9796 5198

Email: info@hanstholm-camping.dk

 

 

Copyright © All Rights Reserved